Registrering af børns bopæl i CPR er reguleret i CPR-lovens § 8, læs mere i kapitel 3 i Vejledning om folkeregistrering.
Fast hovedophold hos den ene forælder:
Et barn skal som udgangspunkt registreres efter samme regler som voksne, dvs. det sted, hvor barnet regelmæssigt sover, når barnet ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, sygdom og lignende, og hvor barnet har sine ejendele. Det afgørende for registreringen af barnets bopæl er således, hvor barnet rent faktisk opholder sig.
Et barn, der opholder sig fast mest hos den ene forælder, skal derfor efter CPR-lovens § 8, stk. 1, registreres i CPR med bopæl hos denne forælder. Hvis et barn i en vis længere periode har opholdt sig fast mest hos den ene forælder, kan en kommune derfor ikke ved behandlingen af en anmeldelse af flytning lægge vægt på, at den anden forælder ikke er enig i det ændrede ophold og ikke har medddelt samtykke til en ændring af barnets adresse i CPR, da registreringen i CPR skal vise de faktiske forhold. Der kan heller ikke lægges vægt på, om den anden forælder er udpeget som bopælsforælder efter forældreansvarsloven eller har forældremyndigheden alene, hvis det kan lægges til grund, at barnet opholder sig eller kommer til at opholde sig fast mest hos den anden forælder i en længere periode.
En kommune skal derfor træffe afgørelse om at ændre et barns adresse i CPR, når det kan lægges til grund, at der efter CPR-lovens § 8, stk. 1, er sket en flytning, også selv om der verserer en sag i det familieretlige system om barnets fremtidige bopæl eller forældremyndighed, og selv om der er uenighed mellem forældrene om barnets ophold.
Fast lige meget ophold hos hver forælder:
Hvis et barn opholder sig fast lige meget hos hver forælder, er der i CPR-lovens § 8, stk. 2 og 3, fastsat regler for registrering i situationer, hvor det kan lægges til grund, at der er enighed om barnets bopæl. I lovens § 8, stk. 4 og 5 er der fastsat regler for registrering af bopæl i en situation, hvor der ikke er enighed om registreringen i CPR.
Høring af en ikke medflyttende forælder
Når der anmeldes flytning for et barn væk fra en forælders bopæl, skal kommunen altid efter CPR-lovens § 13, stk. 2, parthøre den ikke medflyttende forælder, hvis denne ikke overfor kommunen har accepteret den anmeldte flytning. Partshøring kan ikke undlades, selv om retten eller Familieretshuset har trufffet afgørelse om bopælsspørgsmålet eller forældremyndighedsspørgsmålet.
Den særlige høringsregel i lovens § 13, stk. 2, gælder, uanset hvem der har forældremyndigheden over barnet, dvs. også i en situation, hvor den, der anmelder flytning for et barn, har forældremyndigheden alene. Formålet med procedurekravet i lovens § 13, stk. 2, er at give kommunen mulighed for at opdage ukorrekte anmeldelser ved, at begge parter har mulighed for at udtale sig, før kommunen afgør, om flytningen kan registreres. Meningen med bestemmelsen er derimod ikke, at et barns adresse i CPR kun kan flyttes, hvis begge forældre er enige. Bestemmelsen i § 13, stk. 2, er således ikke en bestemmelse om samtykke, men alene en høringsregel. Hvis kommunen i forbindelse med høringen bliver opmærksom på, at en forælder ikke vil acceptere en anmeldt fraflytning for et barn, kan kommunen således ikke uden videre afvise den anmeldte flytning, men skal undersøge sagen for at få klarlagt, om der reelt er sket en flytning.