Samlet vejledning til registerindsigten

Forklaring til Registerindsigt

Det Centrale Personregister (CPR) blev oprettet den 2. april 1968 på grundlag af de gamle folkeregisterkort.

Reglerne om CPR fremgår af CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013). I bilag 1 til loven findes en oversigt over de data, som er registreret om den enkelte i CPR.

Fejl og mangler i dine data

Ved eventuelle fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, skal du rette henvendelse til din kommune eller til den myndighed, der har konstateret eller registreret oplysningen, f.eks. sognet eller Familieretshuset. Du skal medbringe nødvendig dokumentation for at få rettet fejl og mangler.

Navne

Sognene i Danmark registrerer navne og navneændringer. Ankestyrelsen, der administrerer navnelovgivningen, er klageinstans for sognenes afgørelser efter navnelovgivningen. Du skal være opmærksomhed på, at der kan være forskel på dit juridiske navn og et eventuelt adresseringsnavn i CPR. Se mere om navnelovgivningen og navnemyndighederne på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk.

Adresseringsnavn

CPR danner automatisk et såkaldt adresseringsnavn, der er dit fulde juridiske navn, medmindre dette er for langt. Du har ret til ved henvendelse til din bopælskommune at få ændret dit adresseringsnavn. Adresseringsnavnet skal altid indeholde dit efternavn og mindst ét fornavn skrevet fuldt ud.
Offentlige myndigheder og private virksomheder, der får leveret oplysninger fra CPR, modtager almindeligvis både det juridiske navn og adresseringsnavnet, men der er ingen pligt til at anvende adresseringsnavnet.

Adresseringsmellemnavn

Før ændringen af navneloven den 1. april 2006 kunne du, når du var gift, få indsat din ægtefælles mellemnavn eller dit ”eget efternavn” foran dit efternavn i adresseringsnavnefeltet, et såkaldt adresseringsmellemnavn. ”Eget efternavn” var efter den tidligere navnelov dit seneste efternavn erhvervet på andet grundlag end ægteskab.
Et adresseringsmellemnavn, der er registreret i CPR før 1. april 2006, forbliver registreret i CPR i adresseringsnavnefeltet, indtil du får ændret dit navn eller anmoder din bopælskommune om at få adresseringsmellemnavnet slettet.
Et adresseringsmellemnavn er ikke et navn, du bærer efter navnelovens regler.
Ønsker du, at dit adresseringsmellemnavn skal indgå i dit juridiske navn, skal du ansøge om en navneændring hos dit bopælssogn. Er du fødselsregistreret i Sønderjylland, skal du ansøge i den kommune, hvor du er fødselsregistreret, uanset hvor du har bopæl nu. Har du bopæl i Sønderjylland men er født uden for Sønderjylland, skal du ansøge hos din bopælskommune.
I Ankestyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 9875 af 9. august 2007 kan du læse mere om adresseringsmellemnavne. Skrivelsen findes på www.ast.dk eller www.retsinformation.dk.

Markering af datoen som usikker

Ved registrering af data i CPR kræver systemet, at der registreres en dato vedrørende oplysningerne.
En usikkerhedsmarkering af datoen betyder, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for datoens korrekthed ved registreringen.
Usikkerhedsmarkeringen har alene systemmæssig betydning.

Ukendt myndighed

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet. Eller der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed.

Adresse

Ved etableringen af CPR den 2. april 1968 blev kun den aktuelle bopælsadresse registreret i CPR. Almindeligvis blev fødselsdatoen indsat som tilflytningsdato med en usikkerhedsmarkering, da systemet kræver, at datofeltet udfyldes, og da den konkrete tilflytningsdato kunne være forbundet med usikkerhed.
Først med virkning fra den 1. januar 1971 er tidligere adresseoplysninger gemt i systemet. For personer født før den 1. januar 1971 er den adresse du boede på, på denne dato, den tidligst registrerede adresse i CPR. Det vil endvidere almindeligvis fremgå af CPR, at du har boet på denne adresse siden din fødsel. Dette er en følge af systemets daværende indretning og er ens for alle. Som følge af ministeriets praksis er det ikke muligt at få rettet dette.

Rettelse af egentlige fejl i adresseregistreringer vedr. perioden efter den 1. januar 1971

Kan rettes i det omfang, fejlen kan dokumenteres. I sådanne tilfælde skal der ske henvendelse til den kommune, hvor adressen er beliggende.
Det skal bemærkes, at hvis en tidligere registreret adresse ændrer navn eller kommunetilhørsforhold efter registreringen, så bliver navnet eller kommunetilhørsforholdet tillige ændret i CPR. Dette sker f.eks. ved kommunesammenlægninger. Alle adresser fremstår derfor med det aktuelle vejnavn og aktuelle kommunenavn. Baggrunden herfor er, at dette anses for mest hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen af data fra CPR i den offentlige administration.

Markering af datoen som usikker

Ved registrering af data i CPR kræver systemet, at der registreres en dato vedrørende oplysningerne.
En usikkerhedsmarkering af datoen betyder, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for datoens korrekthed ved registreringen.
Usikkerhedsmarkeringen har alene systemmæssig betydning.

Ukendt myndighed

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet. Eller der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed.

Civilstand

Personnumre på nuværende og tidligere ægtefælle eller registreret partner

Henvisninger til disse personer i CPR registreres rent teknisk kun ved henvisning til de pågældendes personnumre, hvorfor en registerindsigt på dig kun omfatter disse personers personnumre og ikke de pågældendes navne og adresser.

Markering af datoen som usikker

Ved registrering af data i CPR kræver systemet, at der registreres en dato vedrørende oplysningerne.
En usikkerhedsmarkering af datoen betyder, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for datoens korrekthed ved registreringen.
Usikkerhedsmarkeringen har alene systemmæssig betydning.

Ukendt myndighed

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet.
En myndighed er også registreret som ukendt, hvor selve oplysningen og myndigheden er registreret samtidig, men der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed. Dette gælder f.eks. ved registrering af et ægteskab indgået i udlandet, hvor ægteskabet ikke er dokumenteret overfor den registrerende myndighed.

Børn

Slægtskabsforhold – forældre og børn

Der er knyttet oplysninger om dine forældre og eventuelle børn til dine data i CPR.
Slægtskabsoplysningerne registreres ved, at der knyttes en mor og en far/medmor til barnet via forældrenes personnumre.

Rettelse af fejl

Eventuelle fejl i slægtskabsoplysninger i CPR findes derfor i barnets data.
Den myndighed, der har registreret barnets fødsel, kan rette en fejl i barnets slægtskabshenvisninger i CPR.
For personer født i Danmark rettes oplysningerne af barnets fødesogn, medmindre barnet er født i Sønderjylland. I sidstnævnte tilfælde rettes oplysninger af den kommune, hvor barnet er født.
For personer født i udlandet rettes oplysningerne af bopælskommunen.

En fejl i slægtskabsoplysninger kan skyldes, at slægtskabshenvisningen i perioden fra den 2. april 1968 til den 31. juli 1978 alene var udtryk for bofællesskab, og at der derfor ikke behøvede at være tale om et egentligt slægtskabsforhold. Et barn, der boede sammen med sin mor og hendes nye samlever eller ægtefælle, blev således registreret i CPR med morens nye samlever eller nye ægtefælle som far.
En manglende henvisning til en forælder kan skyldes, at man ved etableringen af CPR i 1968 kun registrerede slægtskab, hvis barnet var hjemmeboende og under 15 år. I perioden fra oprettelsen af CPR i 1968 og frem til den 31. juli 1978 blev slægtskabshenvisninger som udgangspunkt slettet, når barnet fyldte 15 år, flyttede hjemmefra, blev gift, eller hvis barnet selv fik et barn.
Den 31. juli 1978 overgik man til registrering af egentlige slægtskabsrelationer, der fastholdes, uanset om der er bofællesskab med forældrene.
Kirkeministeriet har som led i arbejdet med etablering af den elektroniske kirkebog i 2001-2003 foretaget kontrol og eventuel rettelse af slægtskabsoplysninger for personer registreret som født i Danmark (bortset fra Sønderjylland) fra 1960.
For personer født før 1960 rettes fejl i slægtskabsforholdene løbende, når de konstateres.

Personnumre på forældre og børn

Henvisninger til disse personer i CPR registreres rent teknisk kun ved henvisning til de pågældendes personnumre, hvorfor en registerindsigt på dig kun omfatter disse personers personnumre og ikke de pågældendes navne og adresser.

Mor

Slægtskabsforhold – forældre og børn

Der er knyttet oplysninger om dine forældre og eventuelle børn til dine data i CPR.
Slægtskabsoplysningerne registreres ved, at der knyttes en mor og en far/medmor til barnet via forældrenes personnumre.

Rettelse af fejl

Eventuelle fejl i slægtskabsoplysninger i CPR findes derfor i barnets data.
Den myndighed, der har registreret barnets fødsel, kan rette en fejl i barnets slægtskabshenvisninger i CPR.
For personer født i Danmark rettes oplysningerne af barnets fødesogn, medmindre barnet er født i Sønderjylland. I sidstnævnte tilfælde rettes oplysninger af den kommune, hvor barnet er født.
For personer født i udlandet rettes oplysningerne af bopælskommunen.

En fejl i slægtskabsoplysninger kan skyldes, at slægtskabshenvisningen i perioden fra den 2. april 1968 til den 31. juli 1978 alene var udtryk for bofællesskab, og at der derfor ikke behøvede at være tale om et egentligt slægtskabsforhold. Et barn, der boede sammen med sin mor og hendes nye samlever eller ægtefælle, blev således registreret i CPR med morens nye samlever eller nye ægtefælle som far.
En manglende henvisning til en forælder kan skyldes, at man ved etableringen af CPR i 1968 kun registrerede slægtskab, hvis barnet var hjemmeboende og under 15 år. I perioden fra oprettelsen af CPR i 1968 og frem til den 31. juli 1978 blev slægtskabshenvisninger som udgangspunkt slettet, når barnet fyldte 15 år, flyttede hjemmefra, blev gift, eller hvis barnet selv fik et barn.
Den 31. juli 1978 overgik man til registrering af egentlige slægtskabsrelationer, der fastholdes, uanset om der er bofællesskab med forældrene.
Kirkeministeriet har som led i arbejdet med etablering af den elektroniske kirkebog i 2001-2003 foretaget kontrol og eventuel rettelse af slægtskabsoplysninger for personer registreret som født i Danmark (bortset fra Sønderjylland) fra 1960.
For personer født før 1960 rettes fejl i slægtskabsforholdene løbende, når de konstateres.

Personnumre på forældre og børn

Henvisninger til disse personer i CPR registreres rent teknisk kun ved henvisning til de pågældendes personnumre, hvorfor en registerindsigt på dig kun omfatter disse personers personnumre og ikke de pågældendes navne og adresser.

Far/Medmor

Slægtskabsforhold – forældre og børn

Der er knyttet oplysninger om dine forældre og eventuelle børn til dine data i CPR.
Slægtskabsoplysningerne registreres ved, at der knyttes en mor og en far/medmor til barnet via forældrenes personnumre.

Rettelse af fejl

Eventuelle fejl i slægtskabsoplysninger i CPR findes derfor i barnets data.
Den myndighed, der har registreret barnets fødsel, kan rette en fejl i barnets slægtskabshenvisninger i CPR.
For personer født i Danmark rettes oplysningerne af barnets fødesogn, medmindre barnet er født i Sønderjylland. I sidstnævnte tilfælde rettes oplysninger af den kommune, hvor barnet er født.
For personer født i udlandet rettes oplysningerne af bopælskommunen.

En fejl i slægtskabsoplysninger kan skyldes, at slægtskabshenvisningen i perioden fra den 2. april 1968 til den 31. juli 1978 alene var udtryk for bofællesskab, og at der derfor ikke behøvede at være tale om et egentligt slægtskabsforhold. Et barn, der boede sammen med sin mor og hendes nye samlever eller ægtefælle, blev således registreret i CPR med morens nye samlever eller nye ægtefælle som far.
En manglende henvisning til en forælder kan skyldes, at man ved etableringen af CPR i 1968 kun registrerede slægtskab, hvis barnet var hjemmeboende og under 15 år. I perioden fra oprettelsen af CPR i 1968 og frem til den 31. juli 1978 blev slægtskabshenvisninger som udgangspunkt slettet, når barnet fyldte 15 år, flyttede hjemmefra, blev gift, eller hvis barnet selv fik et barn.
Den 31. juli 1978 overgik man til registrering af egentlige slægtskabsrelationer, der fastholdes, uanset om der er bofællesskab med forældrene.
Kirkeministeriet har som led i arbejdet med etablering af den elektroniske kirkebog i 2001-2003 foretaget kontrol og eventuel rettelse af slægtskabsoplysninger for personer registreret som født i Danmark (bortset fra Sønderjylland) fra 1960.
For personer født før 1960 rettes fejl i slægtskabsforholdene løbende, når de konstateres.

Personnumre på forældre og børn

Henvisninger til disse personer i CPR registreres rent teknisk kun ved henvisning til de pågældendes personnumre, hvorfor en registerindsigt på dig kun omfatter disse personers personnumre og ikke de pågældendes navne og adresser.

Far/Medmor

Det er muligt for at barn, enten at have en far eller en medmor. Et medmoderskab etableres, når en mor, der er blevet behandlet med assisteret reproduktion under nærmere angivne betingelser, har en kvindelig ægtefælle eller partner, der har samtykket til behandlingen. Et medmoderskab har samme retsvirkninger som et faderskab. På den baggrund er feltet ”far” i CPR ændret til ”far/medmor”.

Personoplysninger

Stilling

Det er valgfrit, hvorvidt du ønsker at have en stillingsbetegnelse registeret i CPR.

Rettet/slettet stillingsbetegnelse

Ønsker du at få indsat, rettet eller slettet din stillingsbetegnelse i CPR, skal du rette henvendelse til din bopælskommune.

Markering af datoen som usikker

Ved registrering af data i CPR kræver systemet, at der registreres en dato vedrørende oplysningerne.
En usikkerhedsmarkering af datoen betyder, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for datoens korrekthed ved registreringen.
Usikkerhedsmarkeringen har alene systemmæssig betydning.

Statsborgerret

Statsborgerret og datoen 23. september 1991

CPR blev den 23. september 1991 overført til et nyt it-system, og der blev samtidigt indført registrering af dato for en række oplysninger i CPR. De oplysninger, der den 23. september 1991 allerede var registreret i CPR uden angivelse af dato, fik tildelt datoen 23. september 1991 med en usikkerhedsmarkering.
Et af de felter, hvor man først den 23. september 1991 påbegyndte registrering af dato, var statsborgerskab. Hos alle personer, der den 23. september 1991 var danske statsborgere, er datoen derfor markeret som usikker og angivet som den 23. september 1991.
Datoen 23. september 1991 er således ikke udtryk for, at du ikke før dette tidspunkt var dansk statsborger, eller at statsborgerskabet ikke er officielt anerkendt før denne dato, men er alene udtryk for, at systemet kræver, at der er indsat en dato.
Myndigheder, der anvender data fra CPR, er bekendt med baggrunden for, at datoen den 23. september 1991 optræder i systemet, og datoen har således ikke betydning, herunder i relation til f.eks. retten til pension.
Det er efter ministeriets praksis ikke muligt at få rettet datoen 23. september 1991 for statsborgerskabet eller at få fjernet usikkerhedsmarkeringen.

Ukendt myndighed

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet. Eller der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed.

Fødselsregistreringssted

Hvis dit fødselsregistreringssted eller din fødselsregistreringsmyndighed har ændret navn eller kommunetilhørsforhold, er dette tillige blevet ændret i CPR, således at stednavn og myndighedsnavn fremstår med de aktuelle navne. Dette sker f.eks. ved kommunesammenlægninger og sammenlægninger af sogne.
Reglerne om fødselsregistrering henhører under Kirkeministeriet.

Ukendt myndighed

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet. Eller der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed.

Folkekirkeforhold

Markering af datoen som usikker

Ved registrering af data i CPR kræver systemet, at der registreres en dato vedrørende oplysningerne.
En usikkerhedsmarkering af datoen betyder, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for datoens korrekthed ved registreringen.
Usikkerhedsmarkeringen har alene systemmæssig betydning.

Ukendt myndighed

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet. Eller der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed.

Værge

Markering af datoen som usikker

Ved registrering af data i CPR kræver systemet, at der registreres en dato vedrørende oplysningerne.
En usikkerhedsmarkering af datoen betyder, at der ikke forelå den fornødne dokumentation for datoens korrekthed ved registreringen.
Usikkerhedsmarkeringen har alene systemmæssig betydning.

Ukendt myndighed

En myndighed fremstår som ukendt i systemet, hvis myndighedsfeltet først er indført efter det tidspunkt, hvor oplysningen er registreret i systemet. Eller der ikke er forevist den fornødne dokumentation for oplysningen om myndighed.

Personabonnement

Myndigheder og virksomheder har efter CPR-loven adgang til at abonnere på oplysninger fra CPR.

Offentlige myndigheder har efter CPR-lovens § 31 ret til at modtage alle oplysninger fra CPR vedrørende en person, forudsat at myndigheden er berettiget til at modtage oplysningerne efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Private virksomheder, foreninger mv. har efter CPR-lovens § 38 ret til at få leveret oplysninger fra CPR om en større afgrænset kreds af personer, som virksomheden på forhånd har identificeret enkeltvis enten via personnummer, navn og fødedato eller navn og adresse.

Det er herudover et krav, at den private virksomhed er berettiget til at modtage oplysningerne efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det betyder i praksis, at en privat virksomhed kan abonnere på sine kunders oplysninger, når virksomheden har identificeret den enkelte kunde, og når den private virksomhed efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven kan godtgøre et sagligt formål med at abonnere på den enkelte kundes oplysninger. At virksomheden står i et løbende kreditforhold til dig kan eksempelvis være virksomhedens saglige grundlag for at abonnere på dine oplysninger. Dette gælder f.eks. dit teleselskab.

Oplysninger som videregives til private virksomheder

Omfatter kun en begrænset del af CPR’s dataindhold:
  • Ubeskyttede navne- og adresseoplysninger
  • Stilling
  • Markedsføringsbeskyttelse
  • Kreditadvarsel
  • Dødsfald
  • Forsvinding
  • Udrejse
  • Værgemål

Oplysning om personnummer videregives således aldrig.

Dog vil private virksomheder, f.eks. bankerne, i almindelighed få oplyst personnummeret direkte fra kunden og benytte dette til entydig identifikation. I sådanne tilfælde fremstår abonnementet som et abonnement med personnummer og personnummeret vil – for at sikre korrekt identifikation – blive returneret til virksomheden ved levering af ovenstående oplysninger.

Hvorfor abonnerer en virksomhed eller offentlig myndighed på mine oplysninger?

Du kan rette henvendelse til virksomheden eller myndigheden og bede dem om at forklare, hvorfor virksomheden eller myndigheden abonnerer på dine oplysninger.

Ofte vil en søgning via en søgemaskine på internettet kunne anvendes til at finde virksomhedens eller myndighedens kontaktoplysninger. Du kan også anvende det anførte CVR-nummer til at identificere virksomheden via et opslag på https://cvr.dk.

Ofte vil en direkte kontakt til virksomheden hurtigt og enkelt afdække grundlaget for et abonnement, f.eks. at du er kunde hos den pågældende virksomhed. Hvis virksomheden eller myndigheden ikke kan redegøre for, hvorfor de abonnerer på dine oplysninger, og dermed ikke kan godtgøre et sagligt formål med abonnementet, kan du bede virksomheden eller myndigheden om at opsige abonnementet. På www.cpr.dk kan du finde en skabelon til brug for henvendelse til enten myndighed eller virksomhed.
Hvis virksomheden eller myndigheden ikke kan godtgøre et sagligt formål med abonnementet og ikke vil opsige abonnementet, kan du rette henvendelse til CPR-kontoret og anmode om, at abonnementet slettes. CPR-kontoret vil herefter træffe en afgørelse om, hvorvidt abonnementet skal slettes. Ved behandling af anmodningen vurderes det forud for afgørelsen, hvorvidt virksomheden eller myndigheden må antages at have et sagligt formål med at abonnere på dine oplysninger.

Nedenfor nævnte abonnementer giver erfaringsmæssigt ofte anledning til spørgsmål:

Rigspolitiet abonnerer på et betydeligt antal personer, idet Rigspolitiet er ansvarlig for flere store registre.

Uddannelses- og Forskningsministeriets IT abonnerer på et betydeligt antal personer, idet institutionen er ansvarlig for den tekniske administration af Statens Uddannelsesstøtte (SU). Det drejer sig om abonnement på alle SU-modtagere, deres forældre og ofte også disse forældres børn samt SU-modtagernes eventuelle egne børn. Efter SU-reglerne vil styrelsen i visse tilfælde desuden abonnere på ægtefæller eller registrerede partnere til SU-modtagernes forældre.

Experian A/S udfører generel kreditovervågning for en lang række pengeinstitutter, finansieringsselskaber, kontokortselskaber, benzin- og olieselskaber, teleselskaber og andre private virksomheder, som anvender abonnementsordninger eller tilsvarende. Generel kreditovervågning indebærer, at virksomheden, f.eks. et teleselskab eller en bank, har anmodet Experian om at oplyse banken eller teleselskabet herom, hvis en kunde bliver registreret som dårlig betaler. Experian modtager derfor oplysninger fra CPR for at kunne udføre denne opgave. At Experian abonnerer på dine oplysninger i CPR, er derfor ikke ensbetydende med, at du er registreret i RKI. Ved registrering af en betalingsanmærkning i RKI vil den pågældende person altid modtage et brev fra RKI.
Du kan læse mere om kreditovervågning og kreditoplysning på datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.

Post Danmark og Bladkompagniet m.fl. er som godkendte postvirksomheder efter postlovens § 13 berettiget til at oprette og anvende en modtagerdatabase og løbende ajourføre denne med relevante oplysninger fra bl.a. CPR. Sådanne postvirksomheder modtager derfor ofte oplysninger fra CPR om alle personer bosat i Danmark.

FK Distribution er en virksomhed, der omdeler reklamer og ugeaviser samt abonnements- og medlemsblade. FK Distribution administrerer Nej Tak-ordningerne for adresseløse reklamer og ugeaviser i Danmark, og anvender oplysninger om navn og adresse til validering af ønsker om til- og afmeldinger til ordningerne samt til- og afmeldinger i forbindelse med flytninger.

Mange virksomheder og myndigheder benytter servicebureauer til at drifte kundedatabaser og andre it-services. F.eks. benytter en række pengeinstitutter Bankernes Edb-Central (BEC a.m.b.a) eller Skandinavisk Data Center A/S (SDC A/S), og de fleste kommuner benytter KMD A/S. I disse tilfælde modtager servicebureauet dine oplysninger på vegne af en myndighed eller en virksomhed, f.eks. din bank. For så vidt angår BEC og SDC A/S bemærkes, at du på hhv. BEC hjemmeside www.bec.dk og på SDC A/S hjemmeside, www.sdc.dk, kan finde en liste over de banker, der benytter hhv. BEC eller SDC A/S som servicebureau.

Styrelsen for It og Læring har ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesstatistik til Undervisningsministeriet. Der abonneres via kundenummer 4959 på oplysninger om eleverne i det danske uddannelsessystem og deres forældres, herunder oplysninger om fødested og statsborgerskab. Oplysningerne anvendes udelukkende til statistiske opgørelser. For at sikre en retvisende uddannelsesstatistik trækkes der løbende oplysninger.

Geomatic A/S er en privat data- og analysevirksomhed, der leverer it-løsninger til vedligeholdelse af kunde- og medlemsdatabaser til blandt andet en række tele- og forsyningsselskaber samt retailkæder. Hvis Geomatic abonnerer på oplysninger om dig, er det derfor på vegne af en eller flere af Geomatics kunder, der i hovedsagen kommer fra ovennævnte brancher.