En virksomhed bruger ofte mange ressourcer på manuelt at vedligeholde sine persondata.
Med Adressematch får virksomheden automatisk adgang til korrekte og opdaterede oplysninger fra CPR, herunder aktuelle navne- og adresseoplysninger, oplysning om dødsfald og markedsføringsbeskyttelse.
Virksomheden kan vælge daglig ajourføring eller engangskørsler efter behov leveret via filtransmission.
Adressematch er særligt udviklet til virksomheder, som ikke har registreret kundernes personnummer. Som nøgle bruges i stedet de navne og adresser, som virksomheden har registreret, idet oplysningerne sammenholdes med aktuelle og historiske oplysninger i CPR. Adressematch kan dog også håndtere, at personer identificeres ved hjælp af personnummer.